5 kendetegn ved ny prosa på indonesisk

Ifølge Irman et al (2008) hvad menes med. Prosa er et litterært værk i form af en historie, der er fri, ikke bundet af. rim, rytme og sødme af lyd som poesi. Sproget der bruges i. prosa er Sprog daglige. I mellemtiden, ifølge E. Kosasih (2008), hvilket er. Hvad der menes med prosa er et litterært værk, der er arrangeret i form af en historie el. fortælling. Prosa er generelt en hybrid af monolog og dialogformer. Derfor kaldes prosa også podetekst. I tekst. podning, poder fortælleren eller forfatteren sit sind ind. personernes tanker, så der opstår dialog mellem personerne, selvom dialogerne er forfatterens tanker.

Ud fra historien om udviklingen af ​​indonesisk litteratur kan prosa opdeles i to grupper, nemlig gammel prosa og ny prosa. Gammel prosa er et mesterværk litteratur En øgruppe, der ikke har været præget af europæisk litteratur. Slags gammel prosa nemlig fortællinger, rammehistorier og eventyr. Mens den nye prosa er et litterært værk, der er blevet påvirket af vestlig litteratur.

Nye typer prosa nemlig faglitterær prosa (biografi og selvbiografi, kritik, essays) og skønlitterær prosa (noveller, romaner, romancer). Ved denne lejlighed vil vi kun gennemgå den nye prosa relateret til hver enkelts karakteristika og eksempler.

Ny prosa definition

Den nye prosa er en af typer af prosa på indonesisk som er stærkt præget af vestlig litteratur. Ifølge Irman et al (2008) er ny prosa som et litterært værk opdelt i to typer, nemlig skønlitterær prosa og fagprosa.

1. Skønlitterær prosa er prosa i form af fiktion eller fantasi af forfatteren. Indholdet af historien er ikke helt baseret på fakta. Prosa fiktion Kaldes også suggestivt eller fantasifuldt fortællende essay. Som for typer af skønlitterær prosa er noveller, romaner og romancer. Skønlitterær prosa har indre og ydre elementer der bygger og påvirker prosafiktion. Som omfatter de iboende elementer i den nye prosa, nemlig temaet, plot/plot, karakteriseringer, omgivelser/indstillinger, mandat, forfatterens synspunkt og stil Sprog. I mellemtiden er de ydre elementer i den nye prosa forfatterens biografi, situation og sociale forhold.
2. Faglitteratur prosa er et essay, der ikke er baseret på forfatterens fantasi eller fantasi, men indeholder ting i form af Information faktuel (virkelighed) eller baseret på forfatterens observationer. Dette essay er udtrykt på en systematisk, kronologisk eller flashback måde ved hjælp af semi-formelle sprog. Dette essay er i form af udlægning, overtalelse, beskrivelse eller en blanding. Ikke-fiktionsprosa er også kendt som semi-videnskabeligt essay. Som for typer af faglitterære prosaer eller typer af semi-videnskabelige essays er artikler, lederartikler, meninger, funktioner, tips, biografier, rapporter, annoncer, taler, kritik, essays og så videre.

Nye prosafunktioner

Den nye prosa har nogle særlige træk, der adskiller den fra den gamle prosa. Karakteristikaene for den nye prosa er som følger.

1. Skrevet

I modsætning til den gamle prosa, der er kendt som mundtlig litteratur, fordi den formidles mundtligt, er ny prosa generelt formet og formidlet i skriftlig form. Det er i tråd med udviklingen teknologi efter opfindelsen af ​​trykkeriet. På grund af dette blev alle former for ny prosa skrevet, trykt og formidlet i bogform.

2. Realistisk

Generelt rejser den nye prosa sociale problemer. Med sige På den anden side er temaet i den nye prosa generelt menneskers dagligdag, fx om skikke, arbejde, husholdningsforhold, kløften mellem ældre og ældre. og ungdom, byliv, individuelle menneskelige problemer, nationalisme, fattigdom, menneskerettighedskrænkelser, uretfærdighed, politisk konflikt og etc. Eksempler er Azab og Sengsara af Merari Siregar, Layar Terkembang af Sutan Takdir Alisjahbana, Fra Ave Maria til en anden vej til Rom af Idrus, Atheis af Achdiat Karta Mihardja og andre etc.

3. Dynamisk

Et litterært værk som den nye prosa vil også. undergår ændringer over tid. Ændringer der sker. generelt relateret til formen samt problemer eller temaer, der rejses i prosa. ny, som normalt hænger meget tæt sammen med sociale situationer og forhold. da den nye prosa blev til. Det kan vi se af periodiseringen af ​​værkerne. Indonesisk prosa formuleret af Rachmat Djoko Prodopo (1995), som består af: fra Balai Pustaka Periode (20-30'erne), New Pujangga Periode, 1945 Periode, 50. Generations Periode, 70. Generations Periode, 90'er Periode og Periode. 2000'erne.

• Biblioteksperiode. Denne periode varede cirka 20 år og svækkedes i 1940'erne. De prosatyper, der udviklede sig i denne periode, var romancer og romaner, der var af regional karakter med temaet adat-problemer, kløften mellem de gamle og de unge. Eksempler på prosa fra Balai Pustaka-perioden er Abdul Muis' Salah Asuhan (romantik) og Selasihs If Not Profit (roman).
• Den nye digterperiode. Denne periode varede fra 1930 til 1945. De typer af prosa, der udviklede sig i denne periode, var romantik og historie kort med temaet individuelle menneskelige problemer og nationalisme. Eksempler på prosa fra New Pujangga-perioden omfatter Sutan Takdir Alisyahbanas Layar Terkembang og Armijn Panes Belenggu.
• 1945 periode. Denne periode varede fra 1940'erne til slutningen af ​​1950'erne. Forskellige typer prosa i denne periode var påvirket af forholdene på det tidspunkt, hvor Indonesien blev koloniseret af Japan. De typer af prosa, der udviklede sig i denne periode, var noveller med temaet sociale problemer som fattigdom, menneskerettighedskrænkelser, uretfærdighed og andre. Eksempler på nye prosanoveller i denne periode blandt andet Dari Ave Maria to Another Way to Rome (en novellesamling) af Idrus og Atheis af Achdiat Karta Mihardja.
• Batchperiode 50. Denne periode varede i cirka 20 år, nemlig mellem 1950'erne og 1970'erne. De forskellige typer af prosa i denne periode var i høj grad påvirket af situationen og forholdene på det tidspunkt Indonesien er i systemet demokrati liberalt parlamentarisk. Antallet af partier i Indonesien på det tidspunkt var meget stort, og hvert parti havde sin egen kulturelle institution som et forsøg på at socialisere hvert partis ideologi. Ikke få forfattere, der er medlemmer af kulturelle institutioner fra politiske partier, så de litterære værker, der produceres, har en tendens til at socialisere partiets ideologi. For forfattere, der ikke tilslutter sig kulturelle institutioner dannet af politiske partier, har de dog en tendens til at være mere neutrale i udtryk og fokusere mere på menneskeheden. Temaerne for litterære værker på det tidspunkt var problemer med politiske konflikter, hverdagsliv og protester mod den gamle ordens politik. Eksempler på nye prosanoveller og romaner i denne periode inkluderer Pulang (en roman) af Toha Mochtar og Di Tengah Padang (en samling af noveller) af Bokor Hutasaut.
• Kraftperiode 70. Denne periode varede fra 1960'erne til slutningen af ​​1980'erne. Den 70. generations periode var meget påvirket af situationen og forholdene på det tidspunkt, som var en overgangsperiode fra den gamle orden til den nye orden. Derudover var strømningerne i den vestlige kultur så stærke, at de påvirkede forskellige typer litteratur på det tidspunkt. Det rejste problem er værdiproblemet traditionel og moderne. Roman prosa eksempel i denne periode, herunder Putu Wijayas Station og Budi Darmas Olenka.
• 90'er perioden. Denne periode varede i 1990'erne. Denne periode var motiveret af den nuværende situation og forhold, hvoraf den ene var New Order-regimets fald. De rejste temaer handler generelt om socialpolitiske. De typer af prosa, der udviklede sig på det tidspunkt var: poesi, romaner, noveller avis og islamiske noveller.
• 2000'ernes kraftperiode. Denne periode varer fra 2000 til i dag. I denne periode viste kvindelige forfattere deres forskellige værker frem med temaet feminisme og islamisk fiktion. Et eksempel er Ode til Leopold Von Sacher Masoch af Djenar Maesa Ayu.

4. Ikke anonym

Hvis den gamle prosa ikke er kendt, hvad forfatteren hedder, fordi den er vidt udbredt mundtlig så ved man altid den nye prosa, hvem der er forfatterens navn. Det skyldes, at forskellige typer prosa netop er blevet formidlet i skriftlig form og trykt i bogform, så den kan dokumenteres og forfatterens navn kendes.

5. Påvirket af vestlig litteratur

En af forskel på gammel prosa og ny prosa ligger i indflydelsen fra vestlig litteratur. Den nye prosa er mere præget af vestlig litteratur end den gamle prosa. Hvis gammel prosa på indonesisk har rødder fratraditionkultur hjemmehørende i Indonesien er forskellige typer ny prosa, såsom noveller, romaner, romancer eller romaner, faktisk påvirkninger fra vestlige litterære traditioner. Denne indflydelse blev opnået i takt med ankomsten af ​​de vestlige angribere til Indonesien. Prosa, der stammer fra den vestlige tradition, blev derefter adopteret for første gang af indonesiske forfattere gennem oversættelse og tilpasning. Derefter skabte indonesiske forfattere deres egen nye prosa skrevet på indonesisk. Denne nye prosa på indonesisk begyndte at udvikle sig siden 1920'erne indtil nu.

Således en kort gennemgang af kendetegnene ved den nye prosa. Andre artikler, der kan læses, er bl.a eksempel på en kort roman, eksempel på en oversat roman, kort essay eksempel, og kort kritikeksempel. Håber det er nyttigt. Tak skal du have.