Novelle er et af de litterære værker inden for forfatterskabet. Novelle (novelle) er en type litterært værk, der præsenteres i skriftlig form, som indeholder historier eller noveller, der er beskrevet kort og tydeligt. Noveller indeholder normalt kun en konflikt eller et problem og ledsages af løsningen af ​​konflikten/problemet. Noveller eller noveller har visse skriveregler til at forme historien, så de producerer et godt værk for læseren. Noveller er dannet ud fra en forfatters idé om historiens hovedtema og derefter lavet i henhold til plottet i novelleskrivningen ved at være opmærksom på elementerne i den.

Karakteristika for noveller

Nogle af karakteristikaene ved en novelle er som følger:

  • Antallet af ord i en novelle er normalt ikke mere end 10 tusind ord.
  • Novellens indhold skal være kort, klart og præcist
  • Temaet eller historien rummer dagligdagserfaringer, både forfatterens egne og andres livserfaringer
  • Karaktererne i novellen diskuteres ikke i dybden
  • Den konflikt, der opstår i historien, er kun én konflikt
  • Der er en konfliktløsning i historien
  • Historien i novellen er fiktion
instagram viewer

I at lave en novelle er der to elementer, nemlig indre elementer og ydre elementer. Disse to elementer er stærkt bundet til at lave noveller, så de ser godt ud og kan få læserne til at nyde historien godt.

Indre element

Iboende elementer er elementer, der bygger et litterært værk, i dette tilfælde noveller fra i selve litteraturen. De iboende elementer i novellen består af:

  1. Tema

Tema er et emne, der ligger til grund for en historie (hovedidé). Temaer præsenteres normalt ikke direkte, men er underforståede og kan afsluttes af læseren selv.

  1. Figur

Karakterisering er at give karakter til en karakter i en historie. At give karakteren/karakteren eller karakteren af ​​hver karakter vil ses ud fra karakterens adfærd, tanker, tale og syn på noget. Der er to typer karakteriseringsmetoder, nemlig analytiske metoder og dramatiske metoder.

  • Den analytiske metode er en karakteristik, der præsenteres direkte som venlig, vred, stædig, ond og så videre.
  • Mens den dramatiske metode er en karakteristik, der præsenteres indirekte, nemlig gennem dialog mellem karakterer, der skildrer arten og adfærden eller måden at tænke på.

Ud over de to ovenstående ting skelnes karakteristikkerne også efter karakterens udseende, nemlig hovedpersonen og antagonisten.

  • Hovedpersonen er en karakter, der spiller en ærlig, venlig, hjælpsom og anden karakter, der er venlig.
  • Antagonister er karakterer, der spiller snedige, uærlige, onde, løgnere og andre dårlige karakterer.
  • Tritagonisten er en karakter, der formidler eller forbinder mellem hovedpersonen og antagonisten. hovedpersonens karakter fører samme vej som hovedpersonen.
  1. Indstillinger/baggrund

Indstilling eller indstilling i en historie kan være et sted, atmosfære eller tid. Der er tre hovedelementer i indstillingen/baggrunden, nemlig:

  • Indstilling af sted, relateret til det sted, hvor begivenhederne sker i novellen
  • Indstilling af tid, relateret til, hvornår hændelsen fandt sted
  • Baggrunden for atmosfæren, relateret til atmosfæren eller følelserne i en begivenhed

4. Udsigtspunkt

Synspunkt er forfatterens synspunkt i at fortælle en historie. Synspunkt er i stand til at placere forfatteren og læseren til at være hovedpersonen eller anden person i historien. Der er 3 sige ændre persons synspunkt:

  • Førstepersons synspunkt, nemlig forfatterens syn, som om han var direkte involveret som hovedperson i historien. Eksempel: I, I, I (ental); vi, vi (flertal)
  • Anden persons synspunkt, nemlig forfatterens syn, som om forfatteren fortæller en historie. Eksempel: dig (ental), dig (flertal)
  • Tredjepersons synspunkt, forfatterens syn er, som om forfatteren føler, ved, oplever, hvad der sker med karaktererne i historien. Eksempel: han (ental), de (flertal)

5. Plot eller plot

Plot eller plot er forløbet af en historie. Rækkefølgen af ​​historier er normalt baseret på tid, årsag og virkning begivenheder eller noget andet. Generelt og mest almindeligt historie begynder med introduktionen eller mødet mellem karakterer, konfliktens opståen, konflikttoppene, konfliktens eller klimaksets højdepunkt, konfliktens løsning, derefter slutningen (farvel eller resultatet af konfliktløsningen). Plottet kan også modificeres efter forfatterens ønsker, for eksempel en årsag-virkning-historie eller et frem og tilbage plot mellem årsag og virkning. I en historie er plottet lavet af forfatteren for at lave stadierne i historien, så historiens indhold ikke forvirrer læseren. Den anvendte storyline er opdelt i flere typer, nemlig:

  • Progressivt plot eller progressivt plot, som er et plot, der bevæger sig fremad med historiestadier, der fortæller begivenheder sekventielt, startende fra begyndelsen, midten og slutningen. Normalt starter fra introduktionen af ​​hver karakter, fremkomsten af ​​konflikt, toppen af ​​konflikten, konfliktløsning, konfliktløsning.
  • Baglæns plot eller regressivt plot, som er en historiefase, der fortæller slutningen på en historie, og går derefter baglæns og husker, hvordan historien skete.
  • Blandet flow eller kombineret flow, det vil sige en kombination af fremadgående og bagudgående flow, trinvis ind Historien kan være sekventiel og derefter indsat baglæns eller baglæns eller vekslende mellem frem- og baglæns plots gå væk.
  1. Mandat

Mandatet er en undervisnings- el besked underforstået i historiens indhold, så det kræver forståelse fra læseren. Læren/budskaberne kan være positive eller negative.

  1. Stil Sprog

Stil Sprog er et særligt kendetegn ved forfatteren ved at beskrive eller beskrive indholdet af historien ved at bruge de ord, vendinger, talemåde, som han bruger.

Ydre element

Ydre elementer er elementer, der ligger uden for et litterært værk (novelle), men som indirekte påvirker værkets indhold litteratur det. Nogle ydre elementer relateret til skabelsen af ​​et litterært værk, herunder:

  1. Oprettelse/skabelsesbaggrund 

Baggrunden for at lave en historie er det grundlag, der har til hensigt at give læseren en forståelse af, hvad og hvorfor et litterært værk er lavet. Eller give en forståelse af, hvad forfatteren ønsker at formidle til læseren.

  1. Forfatter baggrund

Forfatterens baggrund er også den mest indflydelsesrige ting i tilblivelsen af ​​historien. Forfatterens baggrund er:

  • Biografi: en biografi af forfatterens biografi, om hans uddannelse
  • Litterær genre: en forfatter har sin egen litterære genre, der er hans varemærke. Forfatterens baggrund er også ledsaget af flowet i historien, han kan lide.
  • Psykologisk tilstand: En psykologisk tilstand hos forfatteren i form af valg af tema, det anvendte sprog, det anvendte plot, forfatterens syn på livet, tro og så videre.
  1. Fællesskabets situation/stat

Situationer, der udvikler sig eller opstår midt i samfundet, såsom ideologi, politik, sociale holdninger, kultur, samt samfundets økonomiske tilstand. Samfundets kulturelle baggrund fremgår af historie kan skrives i form af kulisser eller optræde i dialog med karakterer, eller i forfatterens fortælling.


Andre sprogartikler

  • tropen figurativt eksempel
  • eksempel på suffiks ter
  • udstilling essay
  • eksempler på anbringelser i
  • allitteration talefigur
  • eksempler på korte fabler
  • eksempel tale om uddannelse
  • semi-videnskabelige og ikke-videnskabelige essays
  • anaklassisk talemåde
  • antonomasia talemåde
  • overtalelse essay
  • typer af tidsmæssige konjunktioner
  • argumenterende essay
  • slags bekræftelser
  • alle former for satire

Således beskrivelsen af ​​de indre og ydre elementer i novellen. Håber det er nyttigt.